Dragør Bibliotekerne har sendt os følgende respons på udstilllingen

Til Børnekulissen

Hermed en lille opfølgning på H.C. Andersen udstillingen, som vi var meget glade for at have i Dragør.

Vi syntes, at det var en meget flot udstilling, der var opbygget på en fantasifuld og god måde. Det var rigtig fint, at udstillingen kunne holde til at børnene brugte den som kulisse for deres leg. Vi havde sat disc-afspillerne op, men de blev ikke brugt ret meget, børnene ville hellere lege end lytte til en historie. Dog blev discafspilleren ved prinsessesengen benyttet lidt mere, fordi vi havde sat hovedtelefoner på. "Prinsserne" lå så i sengen og lyttede til historien.

Vi så flere prinsesser end svinedrenge og kejsere - udstillingen havde umiddelbart størst appel til pigerne, selv om der nu også var en del drenge, der deltog i legen.

Dragterne, som vi lejede sammen med udstillingen blev flittigt brugt og beundret - igen er det bemærkelsesværdigt, at man har kunnet producere noget så fint, der alligevel kunne holde til børnenes hænder.

Til sidst en stor ros til Mona, som satte udstillingerne op, så de passede fint ind i rummet. Mona havde et godt overblik og var venlig og nem at samarbejde med, hvis man da kan kalde det for samarbejde, når vi skulle foretage os så lidt.

Hvis Børnekulissen igen skulle lave noget lignende, kan I roligt regne os blandt aftagerne.

:-)

Pia Kragskov Olsen, Dragør Bibliotekerne
22/6/2005

Luk vindue


Udskriftvenlig