Mad og motion marts 04
 Idrætslegeværksteder og sund børnebuffet
- også torsdag 18. marts - se nederst
Jægergården
Værkmestergade 15
DGI-huset
 Værkmestergade 17
Børn og forældre væltede ind til "Liv i Jægergården" på Børn og Unge-Afdelingens Kulturnat i oktober 2003. Derfor inviterer vi igen til en festlig familiedag i Jægergårdens flotte forhal, som vil boble af aktiviteter, inspiration og humør - og det hele er gratis.

Gå på oplevelse i Tandplejens gigantmund, tæl dine tænder i tryllespejlet og snask løs på en sprød gulerods-karamel.

Klæd dig ud i de mest eventyrlige kostumer, forvandl dig ved sminkebordet og spil din ønskerolle i Børnekulissens Hatteteater.
Lær splinternye sange: Leg med i en fagtesang om vitaminer, tag ud på en spændende omega 3 fisketur og få varmen med en sveddryppende motionssang.
"Sådan skal min fødselsdag holdes.." Piratfest eller kageorgie? Dagplejen og Daginstitutionerne giver ideer til en anden måde at holde børnefødselsdag på.

Fra flydende til fast føde. Hvem bestemmer, hvad der skal i munden og tygges og synkes? Sundhedsplejen er klar med ideer om appetit, mæthed og bordskik.
Vi har fede faciliteter, motoriske udfordringer, engagerede instruktører og højt aktivitetsniveau, derfor får man sved på panden og smil på læben i DGI-huset.
DGI-huset giver gratis adgang til Springhallens fede faciliteter – og vi udstyrer hallen med dygtige og engagerede instruktører til at styre slagets gang.
Stafet, tagfat og ståtrold. Løb, leg og latter. Vejrmølle, sving og rulle. Afsæt, højde og landing. Spas, gymnastik og sved på panden.
Der vil blive leget, kæmpet, hoppet og sprunget, når de 2-9 årige kan boltre sig i Springhallen, hvor der er ribber, skumredskaber, airtrack, trampolin, tove og meget mere.
Desuden sørger Nielsen & Meldgaard for sund inspiration til madpakken, når de byder velkommen til madpakkeværksted i DGI-huset.


Arrangører:
Børnekulissen, Tandplejen, Sundhedsplejen, Dagplejen og Daginstitutionsafd., Århus Kommune.
Arrangører:
DGI-huset
og Nielsen & Meldgaard
 

Praktiske oplysninger

Plakat for Mad og motion i Jægergården og DGI-huset
Hent den her som pdf-fil

Aldersgruppe:
2-9 år og deres forældre

Pris:
Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig.

Info:
Erik Foged, Børnekulissen, tlf. 8675 5500 - koordinator for arrangementet

Udskriftvenlig