Jul med Børnekulissen 06
Børnekulissen, Silkeborgvej 342
Tirsdag 28. november til tirsdag 19. december: Tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag kl. 9.30 og 10.45 (dog ikke lørdag 9. december) Børnekulissens julestue Der er gang i nissemors ovn, når børn og voksne kommer til julestue i Børnekulissens kælder. For når det er vinter og koldt udenfor, skal man hygge sig med at bage. Nissemor fortæller om dengang hun bagte en kage med hjælp fra koen, musen, hønen og spurven. Og så byder hun på varme æbleskiver og en dans rundt om træet i hendes hyggelige og julepyntede køkken. 2-6 år. Ca. 50 min. Pris: 35 kr. incl. æbleskiver. Kommunale institutioner i Århus Kommune: 25 kr.Musikhuset Aarhus, Lille sal Torsdag 14. december kl. 9.30, 10.45 og 13.30 (Tidligere annoncerede forestillinger 12/12 og 13/12 er aflyst til fordel for at spille i en rigtig teatersal - Lille sal - unummerede pladser 14/12.) Børnekulissen: Jul i Det gamle Posthus På det gamle posthus skal mange pakker og breve sorteres og sendes af sted. Fru Svendsen har styr på det hele, men en morgen forstyrres den faste rutine af uforudsete hændelser. Og tilmed er den unge nisse Futte ved en fejltagelse strandet på posthuset. Det bliver et kapløb med tiden hvis både julepakker og Futte skal nå at komme frem inden juleaften. Aldersgruppe: 3-8 år. Varighed: ca. 40 min. Pris: 35 kr. Kommunale institutioner i Århus Kommune: 25 kr. Jul i Det Gamle Posthus spiller også på turne: Læs om forestillingen her |