

|
Hatteteater er en sjov og engagerende teaterform, hvor børn fra publikum er med til at bestemme, hvad der skal ske.
På scenen er en masse hatte. Den voksne historiefortæller inviterer en håndfuld børn til at vælge en hat, og derefter improviseres en historie frem som børnene spiller rollerne i. Hverken historiefortælleren, publikum eller børnene ved på forhånd, hvilken historie, der skal spilles, men et er sikkert: det er sjovt, overraskende og fantasifuldt
Der er mange måder at komme igang med hatteteater:
Lej en hattekuffert Man kan leje en hattekuffert med ca. 25 hatte hos Børnekulissen. Kufferten indeholder hatte til de mest populære figurer i hatteteater, f.eks. prinsesse, edderkop, soldat, sørøver, heks osv. samt nogle hatte, som mere henvender sig til de voksne. I kufferten er der også en tøjsnor og tøjklemmer, så man kan hænge hattene op, før man går i gang.
Pris for 1 uge: 500 kr. + moms = 625 kr.
Pris for kommunale institutioner i Aarhus Kommune: 450 kr. (momsfrit)
Efterfølgende uger: 50% af første uges pris
Køb hatte og kom godt i gang
Vi har nye hatte til salg, som kan supplere hvad man kan finde i genbrugsbutikker. Se hvad vi tilbyder her.
Se filmen Børnekulissens Hatteteater
Filmen viser eksempler på, hvordan en voksen historiefortæller arbejder sammen med børnene om at fortælle en historie, hvis handling bestemmes af børnenes rollevalg. Historiefortæller Mariane Siem fortæller om principperne bag formen og hvordan man som historiefortæller kan gribe arbejdet an. Varighed: 10 min.
Se den gratis her på vores hjemmeside eller køb den på DVD hos Børnekulissen (200 kr. + moms).
Tag på kursus
Børnekulissen afholder 1-2 gange om året kurser i hatteteater. Læs om kurserne her.
|

|
Besøg os på
|
|