Aktivitet og leg – et inspirerende udflugtsmål

Klik på fotos for
at se i stort format

Flere fotos fra besøget her









Foto: Anne-Mette Kruse



Af projektmedarbejder Eva Damholt
 
Børnekulissen har haft stort besøg af Børnehuset Moltkesvej. 6 gange blev det til i alt, indtil videre. Som også andre institutioner, har Moltkesvej prioriteret at hele institutionen på skift tager på tur til Børnekulissens nyeudstilling Hvor kragerne lander. Det passergodt ind i deres tema: Teater og historiefortælling. Derhjemme har de samtidig lånt Børnekulissens kuffert med hatte, så der har været godt gang i at lavehatteteater.

Udstillingen Hvor kragerne lander har også udklædning og rolleleg som en del af aktiviteterne. Rummeter inspireret af livet på landet, og børnene kan udfolde sig ved at klæde sig ud som dyr, hente grøntsager i køkkenhaven, bygge med tandhjul i maskinhuset og meget meget mere.

Når børnehuset har været på besøg har der været en guide, der satte fælles aktiviteter i gang. Carsten Munk, pædagogisk leder, siger at Det er dejligt for os pædagoger at man engang imellem kan læne sig lidt tilbage og få inspiration af andres ideer.

Da Molktesvej har været der flere gange med forskellige børnegrupper, har de erfaret at besøgene har varieret fra gang til gang, alt efter hvilken guide der har været i huset den enkelte dag, og alt efter hvilke behov og energi børnene har haft. En dag blev det til hatteteater, en anden dag blev det til dyredans. En dag fortalte guiden en historie om ornen der slap ud af stalden, og alle sad og lyttede. En anden dag var børnene med i en rolleleg over samme historie. På den måde blev besøgene hos Hvor kragerne lander til en god kombination af lærerige aktiviteter og fri leg.

Carsten Munk fortæller at børnene er kommet begejstret hjem, og at udflugten til Børnekulissen tydeligvis har været en særlig oplevelse. Som institution kan de sagtens komme igen. Børnene kender nu rummet og kan fortsætte hvor de slap. Carsten Munk fortsætter: Når man begynder at gå på opdagelse dukker der mange nye ting op, både for børn og voksne.

I udstillingen er der rig lejlighed for at man snakker om livet på landet. Det kan være til gavn for både tosprogede eller mindre børn at få sat ord og oplevelse på gennem både teater og de andre aktiviteter. På den måde er det lige skønt for en 2-årig som en 6-årig at komme ned og boltre sig i alle mulighederne.

Hvor kragerne lander er åben for institutioner mandag til torsdag formiddage.

Fakta
Info: www.kulissen.dk/hvorkragernelander
Booking af besøgwww.kulisssen.dk/besoeg
Pris: Et besøg med 10-12 børn koster 375 kr. + moms – bestil 3 besøg og få et 4. besøg gratis
Adresse: Børnekulissen Silkeborgvej 342, 8230 Åbyhøj
Kontakt: Erik Foged, leder. Mail: ef@kulissen.dk Tlf: 2920 4000



Udskriftvenlig