Det vartidligt morgen. Kyllingerne og kalvene i stalden vågnede langsomt af deres gode nattesøvn. De var sultne og deres maver begyndte at rumle. Oppe på højloftet kunne man høre at nisserne også var stået op. De råbte ”God morgen” til dyrene, og kyllingerne svarede ”Bork Bork” og kalvene sagde ”Muh”.

Straks begyndte dyrene at spise og nisserne kom frem fra højloftet og spiste al grøden.

 Da kyllingerne havde spist, sagde de: ”Bork Bork” og kalvene sagde:” Muh” og nisserne sagde: ”Nu´ det jul”.

Da bondemanden kom ind i stalden igen for at se om de havde 

spist op, smuttede nisserne hurtigt op på loftet, for de var lidt generte overfor mennesker.

 Bondemanden kunne se at alt var som det skulle være og så sang han en sang for alle i stalden.

Bondemanden havde ikke tid til at blive længere i stalden, 

for han skulle ud og købe julegaver. Det ville tage hele dagen, og han havde derfor aftalt med naboen at han skulle give dyrene mad når det blev aften. Naboen var ikke kommet endnu, så bondemanden skrev en huskeseddel til naboen, så han vidste hvad han skulle gøre. Kyllingerne skulle have korn, kalvene majs, nisserne grød og til naboen selv var der frikadeller. Og så skrev han, at man skulle huske at synge en sang for dyrene og nisserne, for det kunne de godt li.

Lige da han havde skrevet sedlen, kom naboen. Han var kommet til at sove over sig, fordi han havde siddet og spillet computer hele natten. Bondemanden gav ham sedlen og sagde at det var vigtigt, at dyrene skulle have mad igen kl. 5.

Så sagde han farvel og naboen gik ind i stuehuset for at se fjernsyn.

Klokken 5 begyndte dyrenes og nissernes maver at rumle og de kunne ikke forstå hvor naboen blev af. De skulle jo have 

mad nu. De ventede og ventede, men da sulten blev for slem, begyndte de at kalde på naboen og det hjalp. Naboen kom ind i stalden, og læste sedlen. Desværre havde han svært ved at læse bondemandens skrift, så gjorde han det hele forkert.

Kyllingerne fik majs og kalvene frikadeller og risengrøden spiste han selv,  

for han troede nemlig ikke på nisser.

Da naboen var gået, kom nisserne ned fra høloftet og da de opdagede, at de ikke havde fået grød, blev de meget sure. Dyrene var også sure – og de blev alle enige om at de slet ikke ville være i stalden, hvis de ikke blev behandlet ordentlig. Derfor gik dyrene med 

nisserne op på høloftet og gemte sig.

Da klokken var 8 om aftenen, kom bondemanden endelig hjem fra byen. Det første han gjorde var at gå ind i stalden for at se om dyrene havde det godt. Han fik sig noget af et chok, da han så at der ingen dyr var i stalden. Han kaldte på naboen og spurgte hvor dyrene var henne. Det vidste naboen ikke. Bondemanden spurgte om naboen ikke havde passet dyrene ordentlig, og det synes naboen nok at han havde. Han fortalte bondemanden hvad han havde givet dyrene, men han måtte også indrømme, at han ikke havde givet nisserne grød eller sunget sangen for dem. Bondemanden rystede på hovedet. Nu vidste han hvorfor dyrene var væk. Det var klart at de ikke ville være i stalden, når de ikke fik ordentlig mad.

Bondemanden gennemgik nu hvad der stod på sedlen sammen med naboen, så dyrene fik 

det rigtige – og så der også var grød til nisserne. Naboen grinede lidt af bondemanden, for det var jo skørt at han troede på nisser. Det var jo kun nogle man så i fjernsynet, men bondemanden sagde, at nu skulle naboen bare få at se. De gemte sig begge bag sækkene med majs og korn, og da bondemanden råbte: ”Værsgo!” kom de små nisser ned fra høloftet og begyndte at spise – og lige efter dem kom dyrene, som nu kunne se at alt var som det skulle være og derfor godt ville tilbage.

Både bondemanden og naboen blev meget glade over at se dyrene og nisserne, men de blev bag sækkene til alt maden var spist. Nisserne smuttede på høloftet og gemte sig, og bondemanden sang nu sangen for dyrene, så naboen kunne lære den.

Som tak for hjælpen havde bondemanden købt en gave til naboen. Gaven var fra alle i stalden, og selvom nisserne var lidt generte, var de også meget nysgerrige og kom ned fra 

høloftet for at se hvad der var i gaven. Det var et flot vækkeur, der nok skulle kunne vække naboen næste gang han skulle 

passe dyrene. Naboen blev meget glad og ville gerne hjælpe 

en anden gang, men ville gerne lige høre sangen igen, så han kunne huske den. Bondemanden begyndte at synge, men nisserne sang slet ikke den rigtige tekst. De sang i stedet:

Nu´ det jul
Og sådan gik det til at dyrene og nisserne altid blev passet godt – 

også selvom bondemanden ikke var hjemme for nu vidste naboen lige hvordan man skal være god ved både dyrene og nisserne. Og 

sådan sluttede den historie. Glædelig jul.

Mariane Siem, Børnekulissen, julen 2010

.