Du er her: Om os > Hvem er vi?

Hvem er vi?

 

Erik Foged

Initiativtager og leder af Børnekulissen.

Erik Foged (f.1953) er uddannet pædagog. Han er initiativtager og leder af Børnekulissen. Han laver PR og hjemmeside, ansøgninger og regnskab og står for billetbestilling i forbindelse med arrangementer. Erik er med til at udvikle ideer til projekter og forestillinger og varetager samarbejdet med Børnekulissens samarbejdspartnere.

"Det betyder meget for mig, at vi kommer ud til så mange børn og institutioner som muligt, så børnene kan få glæde af det, vi laver. Jeg vil gerne være med til at styrke det kulturelle miljø i institutionerne og give ungerne en oplevelse af, at de selv kan være med til at sætte noget i gang".
 

Mariane Siem

Dramaturg, skuespiller og historiefortæller.

Mariane Siem (f. 1968) er uddannet dramaturg, og har været tilknyttet Børnekulissen siden 1997. Mariane er med til at udvikle Børnekulissens teaterforestillinger og projekter. Hun fungerer ligeledes som historiefortæller i Hatteteater og skuespiller i forestillingerne "Bamses bedste dag", "Pilfingrene", "Flyvende fortælling" , "Skovnisserne jul" og "Nissemors hemmelighed". Mariane afholder også kurser i fortælling og hatteteater.

"At lave teater og fortælle historier i tæt samspil med børnene og deres voksne er sjovt, uforudsigeligt og aldrig kedeligt. Med fortællingen som den røde tråd kaster man sig ud i et fiktivt univers, hvor både eventyrets, hverdagens og tegnefilmenes helte er velkomne".
 

Mie Lotus Lykke

Skuespiller og historiefortæller.

Mie Lotus Lykke (f. 1985) er stud.cand.mag i Æstetik og Kultur. Siden 2009 har Mie Lotus været tilknyttet som historiefortæller hos Børnekulissens Hatteteater, skuespiller i forestillingerne "Tasketyven" og "Nisserne på gården" samt udvikler og historiefortæller i forestillingen "Ulvehyl og Bjørneklo".
 
"Mit fokus er på det poetiske og sanselige i forestillingen. Der skal være plads til undren, til at standse op, være helt stille eller hvine af grin. Samtidig er det allervigtigste i de forestillinger, hvor børnene spiller med, at vi har det sjovt sammen, og at børnene får plads til at bidrage og indleve sig aktivt".
 

Marianne Ilum Sørensen

Historiefortæller.

Marianne Ilum Sørensen (f.1972) er uddannet skuespiller og teaterkreatør fra den internationale teaterskole Lecoq, Paris. Marianne er tilknyttet Børnekulissens Hatteteater, og har også været historiefortæller på "Bjørnenes Hus" samt "Sjove sager for små børn".

"Det fantastiske ved at lave hatteteater er, at alt kan ske, hvis bare du holder sindet og historien åben. Når du spiller med børn, kan du aldrig tro, at du kan bestemme noget på forhånd. Jeg har aldrig før lavet teater med så forskellige figurer i samme historie. Hver spillegang er en oplevelse for livet".


Ole Noller Nygaard

Skrædder og scenograf.

Ole Noller Nygaard (f.1968) er uddannet designer og skrædder fra Tyskland. I Børnekulissen syer Ole hatte og slag. Han er desuden med til at udvikle og bygge vores sanseudstillinger og scenografi. 
 

Lars Møller

Skuespiller og historiefortæller.

Lars Møller (f. 1957) er uddannet pædagog. Han arbejder som faglig sekretær hos BUPL. Han har siden 1994 lavet hatteteater hos Børnekulissen. 

"At lave teater for og ikke mindst med børn er en vigtig og nærmest uundværlig supplement til mit daglige arbejde".