Der var engang to skovnisser. De havde været ude og lege i skoven, og var nu på vej hjem ad skovstien til deres hytte. De skulle have julefest og så snart de kom hjem i hytten, gik nissepigen hen til gryden, tog låget af, og rørte rundt i den grød hun var ved at lave.
”Det bliver en dejlig grød”, sagde hun, og nissedrengen sagde: ”Det lyder godt” og gik hen til døren og kiggede ned ad skovstien. ”Gad vide om ikke snart vores venner kommer”, sagde han.
På vej op ad stien så han musen komme løbende. Musen standsede ved døråbningen og sagde: ”Glædelig jul”.

”Glædelig jul, og velkommen til julefest”, sagde nissedrengen.
”Jeg har en gave med, hvor skal jeg lægge den?”, spurgte musen, og nissedrengen gik med musen hen til gavesækken og de hjalp hinanden med at putte gaven ned til de andre gaver, som nissepigen og nissedrengen havde lavet. Så gik de hen til nissepigen, der sagde: ”Velkommen kære mus”, og mens musen stod og nød duften af den gode julegrød, gik nissedrengen hen til døråbningen for at se efter egernet, der også skulle med til julefest.

Egernet kom springende op ad skovstien, standsede ved døråbningen og sagde: ”Glædelig jul”. ”Glædelig jul, og velkommen til julefest”, sagde nissedrengen.
”Jeg har en gave med, hvor skal jeg lægge den?”, spurgte egernet, og nissedrengen gik med egernet hen til gavesækken og de hjalp hinanden med at putte gaven ned til de andre gaver. Egernet hilste på nissepigen, der sagde: ”Velkommen kære egern” og så stod de der alle fire og kiggede ned i gryden med grød.

”Grøden er ikke færdig endnu”, sagde nissepigen, og nissedrengen sagde: ”Så lad os sammen hente et juletræ ude i skoven”. Egernet og musen syntes det var en god idé og egernet sagde: ”Jeg ved lige hvor der står et stort og flot træ”, og så gik de alle efter egernet, der glad hoppede ned ad skovstien.

Ude i skoven var også en troldehule. Når man kom tæt på hulen kunne man høre at troldene stadig sov. Trolde sover jo om dagen, og vågner først op når det bliver aften. Pludselig kunne man høre, at der var én, der slog en ordentlig prut. Det var storetrolden. Det lød så højt, at de små troldeunger vågnede op og sagde: ”Add, far!”, og det vækkede storetrolden, der sagde: ”Åh, pjat med jer. Sådan er trolde”.

Storetrolden kunne høre, at der var nogen, der sang, og troldefar gik ud af hulen og så, at det var nisserne og deres venner. Storetrolden sagde: ”Nå, det er nisserne og deres venner. De skal nok holde julefest i aften. ” De to troldeunger var nu også kommet ud, og den ene troldeunge sagde: ”Hvad er julefest?”
”Det er sådan noget nisserne holder”, sagde storetrolden.
”Hvad laver man til julefest?” spurgte den anden troldeunge.
”Man hygger sig med sine venner”, sagde storetrolden.
”Hvorfor holder vi ikke julefest?”, spurgte den ene troldeunge.
”Sådan noget gør trolde ik´, og desuden er vi heller ikke inviteret!”, sagde storetrolden. Så fik han en idé. ”Skal vi ik´ smutte ind i nissernes hytte og se hvordan de bor?" Det synes troldeungerne var en god idé og de gik sammen op ad den skovsti, der førte fra hulen op til nissernes hytte.

Da de kom op til hytten, listede de ind og kiggede sig omkring. Storetrolden sagde: ”Nå, det er sådan her ser ud” og fik øje på sækken. Da han bøjede sig ned for at se, hvad der var i sækken, kom han til at slå en ordentlig prut. ”Add, far!”, råbte ungerne.
”Åh, ti stille! Sådan gør trolde”, og så viste han troldeungerne sækken med gaverne som han havde fundet.
”Hvad bruger man dem til?”, spurgte den ene troldeunge. ”Dem giver man til sine venner, når man holder julefest”, sagde storetrolden. Den anden troldeunge, havde fået øje på gryden med grød. Han havde taget låget af, og stod nu og kiggede ned i gryden.  ”Hvad er det for noget, far?”, spurgte han, og storetrolden kom hen til gryden, og forklarede, at det var en grød man spiste til julefest. Da han så ville bøje sig ned og dufte til grøden, kom han til at slå en ordentlig prut. ”Add, far!”, råbte ungerne.
”Åh, ti stille, unger” sagde storetrolden, og stak så sin store troldefinger ned i grøden, og smagte på grøden. Det smagte simpelthen så godt, at han blev nød til at gøre det igen og igen og igen og igen, og troldeungerne gjorde det samme. Til sidst var al grøden væk, og storetrolden slog sig på maven, og kom til at slå en kæmpe prut. ”Add, far!” råbte ungerne, men storetrolden sagde bare: ”Åh, ti stille unger! Lad os nu bare tage hjem.”

Men troldeungerne syntes, at der var så hyggeligt i skovnissernes hytte – meget mere hyggeligt end i deres kolde og grå troldehule, så de havde lyst til at blive lidt længere. ”Skal vi ikke lege gemmeleg?”, spurgte den ene troldeunge. "Go idé! Far, du er den!”, sagde den anden, og storetrolden tog hænderne for øjnene og begyndte at tælle til ti, mens ungerne gemte sig bag brændestakken i hytten. Da Storetrolden var færdig med at tælle til ti, råbte han: ”Nu kommer jeg!”, men i det samme hørte han, at der var nogen på vej op ad skovstien, og han skyndte sig derfor at gemme sig bag brændestakken sammen med ungerne.

Ind ad døren kom skovnisserne med alle deres venner. De bar på et stort juletræ som de havde været ude og finde i skoven. De stillede det midt på juletræstæppet. Egernet sagde: ”Det var det flotteste træ i hele skoven”. Og så stod de alle og beundrede træet, indtil nissepigen fik en god idé. ”Skal vi ikke se om vi kan nå hele vejen rundt om træet?”, og så tog de hinanden i hånden, og gik rundt om træet. Nissedrengen sagde: ”Skal vi så ikke lige synge vores gode julesang?”, og de syntes de alle var en god idé.

”Ska vi være venner, så tag mine hænder, for nu skal vi danse om et juletræ
Ska vi være venner, så tag mine hænder, for nu skal vi danse om et juletræ
Sammen en, to, tre”.

Da de havde sunget sangen, stoppede de op, og musen udbrød: ”Det mangler altså noget pynt til juletræet! Jeg ved lige hvor vi kan finde noget!”, og så pillede musen ud af døren og de andre gik efter, ud i skoven for at finde noget julepynt til deres flotte træ.

Da nisserne og deres venner var gået, kom storetrolden og troldeungerne frem fra brændestakken. Storetrolden kiggede på juletræet og sagde: ”Jeg synes jeg kender det træ!” De to troldeunger kiggede også på træet og den ene troldeunge udbrød: ”Det er jo det træ, der stod foran vores hule!” Og den anden troldeunge sagde: ”Hvad skal de bruge det til?” Storetrolden sagde: ”Det skal man danse omkring når man holder julefest!”, men han var godt nok vred over, at nisserne og deres venner havde taget træet, så han stod og så rigtig vred ud, og det gjorde troldebørnene også.

Storetrolden sagde: ”Ikke nok med at vi ikke er inviteret til deres julefest, de har også taget vores træ! ” Det syntes han bestemt ikke de kunne være bekendt, så han fik en idé: ”Det træ skal tilbage til vores hule”, og så bøjede han sig ned for at tage træet, men i det han bøjede sig ned, kom han til at slå en ordentlig prut. ”Add, far”, råbte ungerne, men storetrolden sagde: ”Åh, ti stille, og hjælp mig med at få træet hjem”. Og så gik de sammen ned ad skovstien med træet, og stillede det foran deres hule.

Skovnisserne kom tilbage med deres venner, og med sig havde de en masse dejlig julepynt som de havde fundet i skoven. De blev dog meget overraskede over at se at træet var forsvundet. Nissedrengen sagde: ”Hvem i alverden har taget vores træ?”, og musen og egernet begyndte at lede efter spor i hulen. Musen sagde: ”Det lugter altså underligt her i hytten”, og egernet sagde: ”Det lugter af troldeprutter!”.

”Åh, nej, er det troldene der har taget det”, sagde nissepigen og så bange ud, for alle i skoven kendte troldene, der havde ry for at være ret voldsomme, når de blev sure. De satte sig alle ned på juletræstæppet og så rigtig kede ud af det. De vidste ikke rigtig hvad de skulle gøre. Nissepigen rejste sig op og sagde: ”Lad os spise lidt grød, så får vi måske en god idé”, men da hun løftede grydelåget, så hun at al grøden var væk. ”Se lige her!”, sagde hun til de andre, der straks kom hen til gryden. ”Nej, det er altså for galt!”, råbte nissedrengen. ”Nu går vi ud og snakker med troldene!”. Og så gik nissedrengen, musen og egernet ud i skoven, mens nissepigen blev i hytten og satte noget nyt grød over.

Da nissedrengen og dyrene kom ud til troldenes hule, råbte de: ”Kom frit frem! Vi vil gerne lige snakke med jer!”, og straks kom storetrolden og de små troldeunger ud af hulen. Storetrolden sagde: ”Hvad vil I her?” og nissedrengen sagde: ”Vi vil have vores træ tilbage!”.
”Det er ikke jeres træ, det er vores!”, sagde storetrolden.”Jamen, vi skal bruge træet til vores julefest!”, sagde egernet, men storetrolden råbte: ”Det er vi da ligeglade med, for vi er jo ikke inviteret!” og så brølede han så højt, at nissedrengen og dyrene skyndte sig hjem i hytten, hvor de fortalte nissepigen, hvad der var sket.

”Hvorfor er det egentlig at vi ikke har inviteret troldene til julefest?”, sagde hun, og det vidste de andre egentlig ikke. ”Måske er det fordi det ikke er vores venner”, sagde nissedrengen. ”Det ku´ de måske blive..”, sagde nissepigen, og så blev de enige om, at de sammen skulle gå ud til troldene og invitere dem til julefest.

Da de kom ud til troldenes hule, legede de to troldeunger udenfor, og da de så nisserne og dyrene, kaldte de straks på storetrolden, der kom styrtende ud og råbte: ”Hvad i alverden laver I her? Forsvind!”. Nissedrengen sagde: ”Vi vil bare høre om I vil med til julefest”, og da troldeungerne hørte det, blev de rigtig glade. ”Det vil vi da gerne”, råbte de i kor, og storetrolden sagde: ”Okay, unger. Så lad gå. Smut bare i forvejen”, og så løb både troldeunger, nisserne og dyrene, hjem til hytten. Storetrolden stod tilbage ved hulen, og tænkte sig om. ”Nu hvor vi er inviteret til julefest, må vi nok hellere tage en gave med”, sagde han, og så tog han det flotte træ foran hulen under armen, og gik op ad skovstien.

Da han kom op til hytten, stod nissedrengen og tog imod ham ved døråbningen. ”Glædelig jul. Jeg har en gave med. Hvor skal jeg stille den!”, sagde storetrolden og smilede. Nissedrengen pegede på juletræstæppet, og storetrolden stillede træet på plads. ”Så skal træet pyntes”, sagde nissepigen glad, og hentede kurven med al den julepynt, de havde hentet i skoven. Alle hjalp med til at pynte træet, undtagen nissepigen, der kiggede til grøden. ”Grøden er ikke færdig endnu”, sagde hun. ”Så lad os lige ta en tur rundt om træet”, sagde musen. Og egernet sagde: ”Ja, og synge vores julesang”. Så tog de alle hinanden i hånden, og sang så højt at loftet var ved at løfte sig på skovhytten.

”Ska vi være venner, så tag mine hænder, for nu skal vi danse om et juletræ
Ska vi være venner, så tag mine hænder, for nu skal vi danse om et juletræ
Sammen en, to, tre”.

Da de havde sunget, spiste de grøden, og fik gaver og alle fik hvad de ønskede sig. Især storetrolden og troldeungerne, for de fik nemlig en rigtig hyggelig julefest sammen med skovnisserne og deres venner. Og sådan sluttede den historie.